Tandeftersyn
Med et tandeftersyn holder vi øje med tænderne
De fleste ønsker at bevare deres egne tænder, så længe som muligt. Med et periodisk tandeftersyn kan vi opdage og forebygge eventuelle problemer i tide.
Under et tandeftersyn holder vi øje med huller, forstadier til paradentose, bid-funktionelle lidelser, slid samt slimhindeforandringer, som kan være et forstadie til cancer.
Vi rådgiver om god tandhygiejne og forebyggelse
Vi tager regelmæssige røntgenbilleder i forbindelse med tandeftersyn for at sikre en præcis diagnose og følge udviklingen af begyndende tandsygdomme.
Hyppigheden af tandeftersyn er forskellig fra patient til patient. Vi baserer intervallet af indkaldelser på de aktuelle kliniske fund og vores erfaring med at vurdere udviklingen af tandsygdomme.